Træningskamp i Sverige
Klokken 13 i dag spiller Hillerød Fodbold en træningskamp på udebane mod svenske Landskrona BoIS.
Modstanderen
Landskrona BoIS spiller i SuperEttan, som er den næstbedste række i Sverige, hvor klubben i den seneste sæson sluttede på en 9. plads. Svenskerne indleder deres sæson den 23. februar i Svenska Cuppen, mens SuperEttan først starter i begyndelsen af april. Derfor er Landskrona BoIS i fuld gang med en række træningskampe, primært mod svenske modstandere og Hillerød Fodbold er i øjeblikket deres eneste internationale modstander.
Hillerøds pre-season
For Slotsbyens Hold er opgøret mod Landskrona BoIS sæsonens anden træningskamp i pre-season. I den første kamp blev det til 1-1 mod Holbæk B&I i Skævinge, og dermed er den første sejr i opstarten fortsat til gode.
Første møde
Det er første gang nogensinde, at Hillerød Fodbold og Landskrona BoIS mødes, og det bliver derfor spændende at se, hvordan holdene matcher hinanden på banen.






Lyngby Boldklub
Hillerød Fodbold
Ac Horsens
Hvidovre IF
Esbjerg fB
AaB
Kolding IF
B.93