HILLERØD FODBOLD ELITE HENTER FREDERIK HEISELBERG

Hillerød Fodbold Elite kan med stor glæde præsentere Frederik Heiselberg som ny spiller i klubben.

Den 22-årige angriber, der har fået sin fodboldopvækst i FC Midtjylland, skifter til Slotsbyens Hold på en permanent aftale, der løber frem til sommeren 2028.

Frederik Heiselberg har allerede solid erfaring fra dansk topfodbold. Han har tidligere repræsenteret FC Midtjylland, FC Fredericia og AC Horsens i Betinia Ligaen og Superligaen, inden turen gik til Norge og Ålesund. I Danmark står han noteret for 37 kampe i Superligaen og Betinia Ligaen, mens han i Ålesund har spillet 36 kampe med 5 mål og 3 assists til følge.

Nu vender Frederik tilbage til Danmark, hvor han skal være en del af den spændende rejse, Hillerød Fodbold Elite er midt i.

 

Manager Christian Lønstrup er glad for tilgangen af en ny angriber:

“Efter salgene af Pingel, Monday og Justinussen har vi været på jagt efter en kommende topscorer, og vi kan med stor glæde offentliggøre tilgangen af Frederik Heiselberg. Frederik er en meget alsidig angriber, som er godt skolet i større klubber i både Danmark og Norge, og som stadig søger det rette miljø til at forløse sit store potentiale.
Vi håber og tror på, at vi kan videreudvikle Frederiks talent og bidrage til en forhåbentlig spændende karriere for ham.”

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub1895432
2    Hillerød Fodbold1895432
3    Ac Horsens1885529
4    Hvidovre IF1878329
5    Esbjerg fB1892729
6    AaB1875626
7    Kolding IF1875626
8    B.931864822
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0