Hillerød Fodbold Elite kan med stor glæde præsentere Basem Alkhoudari som ny spiller for Slotsbyens Hold. Den 19-årige højre kant har underskrevet en aftale, der løber frem til sommeren 2029.

Basem Alkhoudari kommer til klubben fra HB Køge, hvor hans kontrakt udløber til sommer. Han har taget turen gennem klubbens U19-hold og videre til førsteholdet, hvor han i en ung alder har opbygget værdifuld erfaring på seniorniveau.

Nu fortsætter karrieren i Hillerød, hvor han skal tage næste skridt i sin udvikling og blive en del af Slotsbyens Hold.

Lønstrup: Et stort talent med spændende kvaliteter

Manager Christian Lønstrup glæder sig over tilgangen:

“Det glæder mig, at vi har fået Basem på holdet, som er et af de største talenter i ligaen. Han besidder en spændende pakke af teknik, fart og er stærk i 1 mod 1-situationer, og med sit målsøgende mindset kan han blive farlig for vores modstandere.”

“Vi ser frem til at videreudvikle Basems spidskompetencer og forhåbentlig hjælpe ham videre i hans karriere.”

 

Basem: En spillestil efter mine kvaliteter

“Jeg er rigtig glad for at skrive under med Hillerød Fodbold Elite. Det er en aftale, der giver mig ro og de bedste muligheder for at fortsætte min udvikling. Klubben har præsenteret en plan for mig, som jeg kan se mig selv i, og samtidig passer spillestilen rigtig godt til mine kvaliteter. Jeg glæder mig til at komme i gang, møde holdkammeraterne og forhåbentlig bidrage med en masse gode præstationer.”

Basem møder ind sammen med resten af truppen torsdag d. 25 juni, hvor han skal møde sine nye holdkammerarter.

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub22126442
2    Hvidovre IF22109339
3    Hillerød Fodbold22107537
4    Esbjerg fB22114737
5    Kolding IF2296733
6    Ac Horsens2286830
7    AaB2277828
8    B.9322841028
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0