Remis mod Hobro efter fatal start

Lørdag startede forårssæsonen for Slotsbyens drenge, da Hobro IK kom på besøg i den udsatte kamp fra efteråret.

Lørdag startede forårssæsonen for Slotsbyens drenge, da Hobro IK kom på besøg i den udsatte kamp fra efteråret. De kendte rammer på Secma Ground var skiftet ud med Helsingør Stadion, da det ikke var muligt at afvikle kampen grundet frost på Hillerød Stadion. På trods af det, var der stor opbakning fra klubbens partnere, såvel som tilskuere i orangeklædte trøjer.

Manager Christian Lønstrup havde valgt følgende 11 fra start:

4. Gregers Arndal-Lauritzen
5. Lucas Bøje-Larsen
6. Marinus Due Grandt
7. Jonathan Witt (C)
9. Frederik Christensen
10. Mathias Kisum
12. Nicklas Bjerre Schmidt
13. Matin Al-Atlassi
18. Simon Sharif
20. Berzan Kücükylidiz
26. Jonas Dakir (MM)

Hillerød Fodbold løb på banen med en stor portion selvtillid efter den flotte afslutning på efterårssæsonen, og efter en lang vinterpause var det fedt endelig at se drengene i aktion igen. Den glæde fik Hobro mandskabet hurtigt spoleret, da de allerede efter 1 minut bragte sig foran på et mål af Don Deedson Louicius. En fejl i Hillerød forsvaret gjorde at Hobro kunne straffe det med en tidlig scoring.

Efter 19. minutters spil skete endnu en personlig fejl, der gav Hobro mulighed for en omstilling. Det udmøntede sig i en endnu en Hobro-scoring og pludselig var de orangeklædte bagud 0-2.

En mareridts starts for hjemmeholdet! Med stor støtte fra lægterne arbejdede drengene hårdt for at komme tilbage i kampen. Kort før pausen lykkedes det Matin Al-Atlassi (sponseret af Poul Sejr Nielsen) at bringe os på 1-2 efter oplæg af Frederik Christensen. Det gav vækkede holdet, og derfor kunne vi gå til pause med oprejst pande og tro på tingene.

Efter pausen kom spillerne fokuseret tilbage på banen og Hillerød Fodbold dikterede kampen. Hobros keeper begik straffe på Frederik Christensen (sponseret af Selskov Elektric), som selv eksekverede sikkert til stillingen 2-2. I 2. halvleg afløste Youssef Dhaflaoui og Jonas Hemmingshøj, Mathias Kisum og målscorer Matin Al-Atlassi. Holdet jagtede et sejrsmål, men kampen endte uafgjort 2-2.

Vi fangede Manager Christian Lønstrup til en kort snak efter kampen:

Vi får en katastrofal start, hvor vi kommer hurtigt bagud og indkasserer yderligere et mål på egne fejl. Da vi er nede 0-2 begynder vi gradvist at diktere kampen bedre, og stille og roligt overtage kampen på vores præmisser. Efter Matins scoring før pausen fik vi en god snak, sammen med spillerne drøftede vi, hvordan vi kunne ændre holdets situation til det bedre i forhold til stilen og systemet,” forklarer Manager Christian Lønstrup.

Jeg synes desværre der var for mange af vores spillere, der spillede under niveau i forhold til vores forventninger – og det kom til at præge kampen. Jonathan Witt og Gregers Arndal, samt vores angriber Frederik Christensen var vores bedste i en meget svær kamp, hvor de holdt os inde i kampen. Selvom vi gerne ville have haft alle 3 point, så må vi være tilfredse med resultatet, når vi kommer bagud 0-2 i løbet af første halvleg,” siger en ærgerlig Christian Lønstrup, der afslutningsvis roser tilskuerne:

Der var stor opbakning på lægterne på trods af, at vi spillede i Helsingør i dag. Stemningen fortsatte selvom vi hurtigt indkasserede det første mål. Det er jeg glad for, og det var uden tvivl medvirkende til, at drengene kunne hanke op i sig selv og sikre, at vi fik 1 point.

Næste gang holdet skal i aktion er på søndag den 19. februar, hvor turen går til Fredericia.

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    OB12101131
2    FC Fredericia1271422
3    Esbjerg fB1271422
4    Ac Horsens1263321
5    Hvidovre IF1255220
6    Hobro IK1253418
7    Kolding IF1235414
8    Hillerød Fodbold1235414
0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Powered by Caddy