Den 21-årige Hamid El Idrissi skifter til Hillerød Fodbold Elite på en kontrakt, som løber frem til 31. december 2023. Hamid El Idrissi har tidligere spillet for B 93 med en lille afstikker til det svenske.
Hamid El Idrissi har trænet med holdet i et par uger, hvor han har vist os sine kvaliteter. Bl.a. fik han en halvleg i efterårets sidste træningskamp mod HB Køge.
Manager Christian Lønstrup udtaler følgende om tilgangen af Hamid El Idrissi:
“Vi er yderst tilfredse med at byde Hamid velkommen til vores familie i Hillerød Fodbold Elite. Hamid er en meget dygtig teknisk spiller med et super overblik, som kan spille på den central midtbane og ydermere i det centrale forsvar,” forklarer Christian Lønstrup og fortsætter:
“Hamid er skolet i B 93 og kommer derfor med en spændende pakke, som vi tror kan blive en kæmpe succes på vores hold. Vi glæder os til at følge Hamids udvikling i vores miljø og håber han kommer til at bidrage med at etablere Hillerød Fodbold Elite i Nordic Bet Ligaen mange år frem.”
Byd Hamid El Idrissi et stort velkommen. Vi glæder os til at se ham i den orange trøje.