Til NordicBet Liga holdet søger vi en unik fysioterapeut til en sjældent udbudt stilling som Head of Medical.
Hvis du ser dig selv arbejde med elite sportsfolk på en høj hylde, og du ser dig selv i en ledende rolle både inden for det fysiske og manuelt medicinske område, så byder der sig her en sjælden mulighed. I en ledende rolle skal du kombinere Strength & Conditioning egenskaber og et fagligt højt niveau af fysioterapi, og hermed skabe de optimale rammer for succes og et high performancemiljø i tæt samarbejde med sundhedsudvalget.
Hillerød Fodbold Elite er i rivende udvikling på alle fronter, og leder efter en arbejdsom fysioterapeut som Head of Medical, der vil gå det ekstra skridt for, være med til at rykke Hillerød Fodbold Elite til det næste niveau.
Du er den rette hvis du anser dig selv som
- Passioneret med en kærlighed for fodbold
- Motiveret til at gå det ekstra skridt
- Fagligt nysgerrig på udvikling og optimering
- Ambitiøs inden for ledelse og teamwork
- Fagligt stærk og beslutsom
Du kommer til at indgå i et sundhedsteam med værdifuld sparring fra vores sundhedsudvalg som består af eksternt tilknyttede sportsfysioterapeuter, læger og fagpersoner indenfor behandlings- og diagnostisk udstyr. Der er ligeledes tilknyttet er team af fysioterapeut studerende. I klubben er der adgang til træningscenter og behandlingsrum.
Jobbeskrivelse
- Fremmøde i klubben 4 gange om ugen i tidsrummet ca. 15.30 – 19.00, dertil kommer samtlige ude- og hjemmekampe.
- Du skal vurdere, diagnosticere, behandle og genoptræne skader, samt analysere og skabe den sikreste og hurtigste vej for et optimalt genoptræningsforløb i samarbejde med sundhedsudvalget.
- Du skal vurdere og behandle spillere på og uden for banen ved træning og i kampe, samt på evt. træningslejre i ind- og udland.
- Tværfagligt samarbejde med klubbens sundhedsudvalg.
- Afstemningsmøder med trænerteamet, hvor der afstemmes samt sparres omkring truppens status.
- Du skal udvikle skadesforebyggende programmer i off-season.
- Du er ansvarlig for holdets trackingsystem (Catapult) i samarbejde med vores First Team Coach.
Kvalifikationer og forventninger
- Den rette ansøger skal være topmotiveret og tilpasse sig en travl, spændende og varieret arbejdsdag.
- Erfaring inden for fysioterapi, herunder meget gerne sportsfysioterapi
- Du skal besidde evner inden for diagnosticering og behandling af sportsfolk (gerne fodbold)
- Du skal kunne udføre og tilrettelægge on/off pitch genoptræning
- Du skal kunne sammenholde data, erfaring samt teori og planlægge individuelle performance optimerende forløb for den enkelte spiller
- Du skal have en grundlæggende forståelse for akut skadesterapi og førstehjælp
- Du skal have evnen til at kunne holde hovedet koldt i et udfordrende miljø, og du skal være stærk i din kommunikation til det øvrige team.
Løn
Du aflønnes efter kvalifikationer og hvis det er et ønske, kan vi være behjælpelige med at finde bolig i Hillerød, samt evt. andet arbejde der kan supplere indtægten fra ovenstående stilling.
Startdato
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning skal sendes skriftligt til direktør Jackie Rasmussen på jr@hfelite.dk