Slotsbyens Hold drog i dag til Vestjylland, hvor næste kamp i oprykningsspillet bød på et opgør mod Esbjerg fB, der inden kampen indtog 2. pladsen i ligaen.
Fysisk første halvleg med skader
Kampen fik en svær start, hvor Esbjerg satte os under pres, særligt på dødbolde. Vi stod dog godt imod og fik afvist forsøgene, hvorefter vi begyndte at få bedre fat i spillet og satte pres på hjemmeholdets bagkæde.
I starten af første halvleg blev Tobias Arndal ramt i hovedet og måtte udgå for at blive tilset nærmere. Rezan Corlu kom på banen og bidrog med energi i det offensive spil.
Kort efter blev Saman Jalaei sendt afsted i en dyb stikning, men måtte desværre også udgå efter at være blevet tilset af sundhedsstaben.
Solid defensiv indsats
Efter pausen kom Hakim Sulemana ind og bidrog med fart og energi i presspillet.
Kampen udviklede sig til en tæt affære, hvor begge hold havde svært ved at spille sig igennem modstanderens defensiv. I vores ende leverede Adrian Kappenberger flere vigtige redninger og var med til at sikre, at vi holdt nullet.
Opgøret endte dermed 0-0 efter en kamp præget af intensitet og få klare målchancer.
Kappenberger: Stærk defensiv base
Adrian Kappenberger satte ord på kampen efter slutfløjt:
“Jeg synes, vi prøver, men Esbjerg kommer med en god intensitet og får lukket os godt ned, så det bliver svært for os at spille. Til gengæld er vi solide i bagkæden, og det er en fornøjelse med to clean sheets i træk.”
“Relationerne i holdet er blevet rigtig gode, og vi tager ansvar for det defensive arbejde. Når vi mangler skarphed foran mål, stiller det endnu større krav til, at vi står stærkt bagtil.”
“Vi går ind i et program med tre kampe på otte dage, og det er noget, vi glæder os til. Vi skal bruge energien og fællesskabet til at finde de sidste procenter, så skal målene nok komme.”






Lyngby Boldklub
Hvidovre IF
Hillerød Fodbold
Esbjerg fB
Kolding IF
Ac Horsens
AaB
B.93