Slotsbyens Hold har netop krydset Storebæltsbroen og er på vej mod Esbjerg, hvor vi i aften gæster Esbjerg fB på Blue Water Arena i et vigtigt opgør i oprykningsspillet.
Der er meget på spil, når topholdene tørner sammen. Esbjerg indtager i øjeblikket 2. pladsen med to point ned til os, og med en sejr kan vestjyderne lægge yderligere pres på Lyngby BK i toppen. Omvendt vil en sejr til os betyde, at vi overhaler Esbjerg og indtager 2. pladsen.
Arndal: Vi skal have respekt
Tobias Arndal ser frem til en intens kamp i Esbjerg:
“Jeg ser frem til kampen mod Esbjerg, som bliver en intens kamp på et fedt stadion. Jeg har en forventning om, at vi er dygtige nok til at få kampen over på vores præmisser, hvor vi forhåbentlig kan være boldstyrende.”
Han understreger samtidig vigtigheden af fuld fokus gennem hele kampen:
“Vi skal gå til kampen med stor respekt for en dygtig modstander. Vi er nødt til at være fokuserede og koncentrerede i alle 90 minutter, hvis vi skal have point med hjem til Hillerød.”
Historikken mod Esbjerg fB
Det er femte gang, vi møder Esbjerg fB, og kun tredje gang vi gæster Blue Water Arena som er et af Danmarks største stadioner.
De tidligere opgør i Esbjerg er begge endt uafgjort (1-1 og 2-2), og også seneste møde mellem holdene bød på dramatik.
For blot en måned siden var vi på besøg i Esbjerg, hvor vi kom bagud 2-0 i første halvleg, blandt andet efter et brændt straffespark. I anden halvleg satte vi hjemmeholdet under massivt pres og fik kæmpet os tilbage til 2-2. Kampen bølgede frem og tilbage i slutfasen med et annulleret mål til Jonathan Witt og chancer i begge ender.
Formkurve
Esbjerg fB: V -U – U – U – V
Hillerød Fodbold Elite: U – U – V – U – T
Målscorer i Hillerød Fodbold Elite
1 – Poul Kallsberg – 3 Mål
1 – Mikkel Mourtiz– 3 Mål
2 – Lucas Bøje-Larsen – 2 Mål
2 – Saman Jalaei – 2 Mål
2 – Solomon Opoku – 2 Mål
2 – Tobias Arndal – 2 Mål
3 – Frederik Heiselberg – 1 Mål
3 – Cornelius Allen – 1 Mål
3 – Berzan Kucukyildiz – 1 Mål
Truppen til kampen
1 – Adrian Kappenberger
3 – Cornelius Allen
4 – Gregers Arndal
5 – Lucas Bøje-Larsen
6 – Marinus Due Grandt
7 – Jonathan Witt
8 – Tobias Arndal
9 – Frederik Heiselberg
10 – Poul Kallsberg
11 – Mikkel Mouritz
12 – Nicklas Bjerre Schmidt
13 – Sebastian Larsen
17 – Mads Julø
19 – Rezan Corlu
20 – Berzan Kucukyildiz
21 – Kasper Enghardt
22 – Saman Jalaei
25 – William Glindtvad
26 – Andreas Dithmer
80 – Hakim Sulemana
Kampen kan ses på Viaplay Sport eller på Blue Water Arena kl. 18.30






Lyngby Boldklub
Hvidovre IF
Hillerød Fodbold
Esbjerg fB
Kolding IF
Ac Horsens
AaB
B.93