Slotsbyens hold skal igen på jagt efter en ny hjemmebane

Kort tid efter Hillerød Fodbold Elite, i 2022, rykkede op i NordicBet Ligaen, og placerede sig blandt de 20 bedste fodboldhold i Danmark, stod det klart, at de nuværende forhold på Hillerød Stadion (Secma Ground) ikke kunne blive godkendt til at afvikle NordicBet Liga kampe på. Der manglede blandt andet lysmaster, siddepladser og varme i banen for at Secma Ground kunne blive godkendt til NordicBet Liga fodbold. Den første sæson spillede holdet på en 1-årig dispensation fra Divisionsforeningen, og i den periode blev der afholdt utallige møder med kommunen med henblik på at finde en løsning så Secma Ground kunne blive opgraderet med de nødvendige faciliteter, dette lykkedes desværre ikke. Det har betydet at siden sommeren 2023 har Hillerød Fodbold Elite lejet sig ind på FC Nordsjællands hjemmebane, Right to Dream Park i Farum. Denne aftale udløber efter sidste spillerunde i sommeren 2025, og FC Nordsjælland har meddelt at grundet pladsmangel ønsker man ikke at forlænge lejeaftalen.

Da Secma Ground, som nævnt i ovenstående, stadigvæk ikke er godkendt til at afvikle kampe i NordicBet Ligaen, står byens NordicBet Liga hold nu igen uden hjemmebane fra sommeren 2025.

Ingen hjemmebane;

OG hvad gør man så nu – det har vi talt med vores bestyrelsesformand Jesper Lolk-Nielsen og vores direktør Jackie Rasmussen om.

”Det er endnu en udfordring på vores vej, hvilket efterlader os med en problemstilling som vi skal forholde os til. Jeg ved at mit bagland arbejder ekstremt hårdt på at skabe løsninger med Hillerød Kommune, og ellers skal vi jo finde ud af hvad der er muligt for os i næste sæson. Jeg sætter pris på det samarbejde vi har haft FC Nordsjælland, men jeg er naturligvis dybt ærgerlig over at vi ikke længere kan afvikle vores kampe på Right to Dream Park. Det stiller os endnu engang et sted hvor vi skal være kreative – dog håber jeg på at Hillerød Kommune vil arbejde intenst sammen med os så vi kan komme hjem til Hillerød til sommer, det er muligt – men vi har travlt”, lød det fra vores direktør Jackie Rasmussen.

Bestyrelsesformand Jesper Lolk-Nielsen udtaler, ”det er dybt grotesk og mig helt uforståeligt at vi endnu ikke har fundet en løsning så vi kan spille vores hjemmekampe på Secma Ground, vi har investeret ufattelig meget tid, og også en stor sum penge, på at undersøge mulige løsninger for en opgradering af Secma Ground, dette med stor respekt for planlov, rammer, og økonomi. Desværre står vi stor set samme sted som vi gjorde for snart 3 år siden. Nu er det altså alvor, nu SKAL der findes en løsning så vi kan komme hjem til Hillerød og spille, jeg fornemmer heldigvis at der lige nu er momentum og forståelse i det kommunale system. Vi har netop haft et møde med de ansvarlige politikere for de udvalg der varetager beslutningerne omkring Secma Ground, og vi har en god dialog med dem om alvoren i at vi nu igen står uden hjemmebane, og at vi derfor sammen skal finde løsninger nu og her. Vi håber i den forbindelse ar resten af byrådet vil bakke om dette arbejde og træffe de beslutninger der skal til.”

Politikerne i arbejdstøjet;

Formanden for Idræts- og sundhedsudvalget, Peder Bisgaard (S) udtaler ”vi er rigtig kede af den situation byens NordicBet Liga hold er havnet i, og vi er også enige i at det på grund forskellige udfordringer har taget alt for lang tid at finde en løsning så holdet kan komme hjem og spille i Hillerød. Vi er klar over alvoren og arbejder målrettet og tæt sammen med Hillerød Fodbold Elite, på at skabe de nødvendige rammer og den nødvendige finansiering så Secma Ground hurtigst muligt kan blive opgraderet”.

 

Spørgsmål kan rettes til;

Adm. Direktør Jackie Rasmussen – jr@hfelite.dk

Bestyrelsesformand Jesper Lolk-Nielsen – jn@hfelite.dk

Formand for Idræts- og sundhedsudvalget Peder Bisgaard (S) – pebis@hillerod.dk

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    OB18143145
2    FC Fredericia18121537
3    Esbjerg fB18101731
4    Ac Horsens1894531
5    Hvidovre IF1885529
6    Hillerød Fodbold1866624
7    Kolding IF1866624
8    Hobro IK1864822
0
Your Cart is Empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Powered by Caddy