Slotsbyens Hold er tilbage på træningsbanen

Slotsbyens Hold er i dag vendt tilbage til Selskovvej, hvor truppen efter fem ugers velfortjent ferie har indledt pre-season frem mod forårssæsonen.

Opstarten byder, udover fem planlagte træningskampe, på den daglige træning med særligt fokus på fysisk test og belastning. Især i den indledende fase vil spillerne blive testet og presset for at danne et klart billede af deres fysiske niveau efter pausen. Allerede i næste uge skal spillerne igennem den velkendte BIP-test, hvor konditionen bliver målt.

Martin Vingaard ser frem til opstarten

First Team Coach Martin Vingaard glæder sig over, at arbejdet nu er i gang igen:

“Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at starte op igen efter en lang, men også fortjent juleferie. Batterierne er i den grad ladet op. Jeg har savnet spillerne og hverdagen i klubben, og jeg er overbevist om, at hele staben både gamle og nye, også glæder sig til at komme i gang med et spændende forår.

Der venter i første omgang fire svære, men også spændende kampe, som vi ser frem til. Formålet med vores pre-season er helt klart, at både spillere og stab skal være klar til at toppræstere, når vi rammer den 27. februar, hvor AaB venter på udebane.

Vi skal forsøge at lægge endnu et niveau på vores spil, og kravene til spillerne vil være høje.”

Høje krav i opstarten

Martin Vingaard understreger, at pre-season stiller store krav til spillerne:

“Efteråret er slut, og tingene i foråret kommer ikke af sig selv, det ved vi godt. Spillerne har gennem årene skabt en kultur, hvor de møder tilbage fra ferie i god form, og vi forventer det samme i år. Jo bedre udgangspunkt spillerne har, desto hurtigere kan vi stille de nødvendige fodboldmæssige krav, som gør, at vi kan forbedre os.

Spillerne skal have ros for altid at presse hinanden på kvalitet i hverdagen både på og uden for banen. Der var mange ting i efteråret, vi var tilfredse med, men også faser i spillet, hvor vi skal blive bedre. Det er dét, vi i fællesskab skal arbejde med i de kommende uger.

Udover den daglige træning har vi planlagt fem træningskampe, hvor spillerne får mulighed for at vise sig frem. Som udgangspunkt er der spilletid til alle, men spillerne ved også godt, at hos os får man ikke spilletid, man tager den. Der er altid spillere, som overrasker positivt i en pre-season, og vi glæder os til at se, hvem der griber chancen.”

Kontrolleret og struktureret opbygning i pre-season

Head of Medical Ditlev Wamberg sætter ord på den kommende pre-season og det fysiske fokus i opstarten:

“Off-season er nu ved vejs ende, og vi står foran en vigtig og krævende pre-season. De seneste uger har givet spillerne mulighed for både fysisk og mental restitution, hvilket er afgørende efter en intens efterårssæson. Perioden har ikke kun handlet om at restituere, men også om at skabe det bedst mulige udgangspunkt for den belastning, der venter i de kommende uger.

Personligt har off-season givet anledning til refleksion over de seneste seks måneders arbejde med belastningsstyring og forebyggelse. De erfaringer tager vi aktivt med ind i planlægningen af pre-season, hvor fokus er på en kontrolleret og struktureret opbygning. Målet er, at spillerne gradvist vænner sig til den stigende trænings- og kampbelastning.

Jeg ser meget frem til det tætte samarbejde med vores nyansatte fysiske træner, Mathias B., hvor vi sammen får endnu bedre muligheder for at arbejde struktureret med performance, rehabilitering og skadesforebyggelse. Opgraderingen på det fysiske område betyder, at vi kan give spillerne et endnu stærkere fundament – både på kort og lang sigt.”

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub1895432
2    Hillerød Fodbold1895432
3    Ac Horsens1885529
4    Hvidovre IF1878329
5    Esbjerg fB1892729
6    AaB1875626
7    Kolding IF1875626
8    B.931864822
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0