Tilbage i september blev Solomon Opoku desværre skadet under en træningsøvelse, hvor han pådrog sig en meniskskade, der krævede operation. Efter flere måneders genoptræning er Solomon nu tilbage på træningsbanen og kan gradvist deltage i træningskampene.

Adm. Direktør Jackie Rasmussen udtrykker stor glæde over Solomons comeback:

“Det er fantastisk at se Solo på banen igen. Han viste os tidligere på sæsonen, hvilket potentiale han har, inden skaden satte ham tilbage. Vi har store forventninger til, at 2025 kan blive året, hvor han får sit gennembrud hos os. Han har de rette forudsætninger for at tage næste skridt, og vi vil gøre alt for at hjælpe ham med at realisere sit potentiale.”

Head of Medical Jonathan Brun Bar-Yaacov uddyber om Solomons genoptræningsforløb:

“Solo har gjort et fantastisk stykke arbejde i december sammen med Klavs Svendsen hos Dedicatio. Det hårde arbejde har givet resultater, og han er nu godt på vej til at kunne træne fuldt med holdet igen. I løbet af de næste 3-4 uger vil han gradvist øge belastningen og sin tid på banen, så både hans knæ og krop kan vænne sig til fodboldens fysiske krav. Vores forventning er, at Solo kan deltage i træningskampene i februar med en gradvis optrapning af kampminutter.”

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub1895432
2    Hillerød Fodbold1895432
3    Ac Horsens1885529
4    Hvidovre IF1878329
5    Esbjerg fB1892729
6    AaB1875626
7    Kolding IF1875626
8    B.931864822
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0