Slotsbyens Hold havde i dag taget turen til Køge, hvor en stor fangruppe også stod klar til at støtte holdet, mens regnen silede ned over Capelli Sport Stadion.
Fra kampens start kom vi ud med fornyet motivation efter sejren i sidste uge, og midt i første halvleg tog Solomon Opoku på en flot dribletur gennem højre side af Køges forsvar, før han sparkede bolden hårdt op i nettaget og bragte os foran 1-0.
Derfra fortsatte vi med at presse på og havde god kontrol over kampen frem mod pausen.
HB Køge kom dog ud til anden halvleg med en større sult end os og begyndte at presse os længere tilbage på banen. Vi stod imod med en stærk defensiv indsats og flere gode redninger fra Andreas Dithmer, men til sidst kunne vi ikke holde målet rent, og HB Køge fik udlignet til 1-1.
I kampens afslutning fortsatte Køge med at presse på, men vi stod imod og kunne dermed tage hjem til Hillerød med ét point i bagagen.
LØNSTRUP:
”Begge hold spiller i dag en god halvleg. Vi spiller en god og godkendt første halvleg, hvor vi har god kontrol over kampen og får scoret et flot mål, hvor Solomon viser sine kvaliteter.
Dog mister vi kontrollen i anden halvleg og begynder bare at tage imod. Derfor vælger vi at ændre system og sætte nogle nye spillere på banen, som hjælper os, og vi begynder igen at få længere sekvenser på bolden.
På baggrund af hele kampen synes jeg, at vi skal være tilfredse med ét point og med at have fået fire point i de seneste to kampe.
Det var dejligt at se så mange fans bakke os op gennem hele kampen, og jeg håber, vi får dem at se igen i Vanløse i midtugen, men især på Secma Ground næste lørdag, hvor vi igen får brug for masser af opbakning.”






Lyngby Boldklub
Hvidovre IF
Hillerød Fodbold
Esbjerg fB
Kolding IF
Ac Horsens
AaB
B.93