Inden dagens kamp var det allerede afgjort, at Hillerød Fodbold ikke kunne nå en plads i slutspillet. Alligevel var der fuldt fokus fra SlotsbyensHold, da de gik på banen på Capelli Sport Stadion i Køge. Hillerød mandskabet havde et stort ønske om at revanchere nederlaget til HB Køge hjemme på Secma Ground tilbage i efteråret.
Udover det ville et uafgjort resultat sikre holdet en 7. plads i NordicBet Ligaens grundspil og et godt udgangspunkt for nedspillet.
Kampens 1. halvleg blev en målløs affære, hvor begge mandskaber havde svært ved at skabe chancer. I 2. halvleg kom der mere liv i kampen og begge mandskaber havde flere chancer for at bringe sig foran. Først sparkede HB Køge bolden på sammenføjningen og kort efter var det stolpe ud for vores egen Youssef Dhaflaoui.
Langt inde i 2. halvleg sad de fleste tilskuere nok med en fornemmelse af, at det brændte på i begge ender af banen og at et af holdene nok skulle lykkedes med at få bolden i kassen – og ganske rigtigt.. I det 92. minut lagde Simon Sharif et flot indlæg, som forsvarsspiller Gregers Arndal-Lauritzen kunne sætte hovedet på og bringe os foran 0-1.
Dermed var kampen afgjort og Slotsbyens drenge sikrede sig 3 flotte point, en 7. plads i NordicBet Ligaens grundspil samt et rigtig godt udgangspunkt for nedspillet.
Målscorer:
92’ Gregers ARNDAL-LAURITZEN sponseret af Selskov Elektric.
Start 11 for Hillerød Fodbold:
4. Gregers ARNDAL-LAURITZEN
6. Marinus DUE GRANDT
7. Jonathan WITT (C)
9. Frederik CHRISTENSEN
12. Nicklas BJERRE SCHMIDT
13. Matin AL-ATLASSI
15. Mads JULØ
18. Simon SHARIF
20. Berzan KUCUKYILDIZ
26. Jonas DAKIR (MM)
68. Youssef DHAFLAOUI
Indskiftninger for Hillerød Fodbold:
16. Justin SHAIBU 60’ (9. Frederik CHRISTENSEN)
17. Jonas HEMMINGSHØJ 74’ (13. Matin AL-ATLASSI)
Gule kort:
Leo WALTA 65’ (HB Køge)
Casper GEDSTED 70’ (HB Køge)
Gregers ARNDAL-LAURITZEN 80’
Joachim ROTHMANN 84’ (HB Køge)
Kampprogrammet for nedspillet bliver planlagt i den kommende uge og offentliggøres på vores medier snarest muligt.