Hillerød Fodbold Elite kan med stor glæde præsentere Rezan Corlu som ny spiller for Slotsbyens Hold. Han tiltræder på en aftale frem til sommeren 2028
28-årige Rezan Corlu fik sin fodboldopdragelse i Brøndby IF og var som ungdomsspiller også i AS Roma, inden han vendte retur til Brøndby IF og var med til at vinde et dansk mesterskab.
Siden har han været Superligaspiller for Lyngby, inden han rejste til Norge og Kristianssund i Eliteserien. Her har været fast mand på holdet, men valgte at ophæve sin aftale og kan derfor nu blive Hillerød-spiller på en fri transfer.
Manager Christian Lønstrup ser spændt frem til tilgangen af Rezan Corlu:
“Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu kan præstere så stor en profil som Corlu til Hillerød og denne aftale viser tydelig, hvor vi som klub bevæger os hen i øjeblikket” udtaler Christian Lønstrup og forsætter:
”Rezan er en kæmpe profil med et flot cv og erfaring fra klubber som Roma, Brøndby og Lyngby. Hans valg om at komme til Hillerød nu, gør mig stolt som træner og det er et kæmpe cadeau til alt, hvad vi står for. Nu glæder vi os til at få ham ud på banen med resten af truppen og vi vil gøre alt for at Rezan får succes i Hillerød Fodbold Elite, og jeg synes, at vi som trup står rigtigt godt rustet til et et spændende forår” siger Lønstrup.
Rezan Corlu er også glad for at have sin fremtid på plads:
”Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af holdet i Hillerød. Det er en spændende klub, der virkelig er på vej frem og som har en utroligt stærk trænerstab, der kan være med til at udvikle mig og holdet. Jeg glæder mig til at spille i Danmark igen, og jeg går ydmygt til opgaven og vil gøre alt, jeg kan for at hjælpe Hillerød til at tage flere skridt frem” siger Rezan Corlu.
For Hillerøds CEO, Daniel Rommedahl er tilgangen af Rezan Corlu et flot punktum for et spændende transfervindue:
”Det er en markant profil, vi har fået til klubben, og det glæder os, at Hillerød er attraktiv for spillere på det niveau. Vi har haft is i maven og fokus på at skabe så stærk en trup som muligt og her bød sig en ekstraordinær mulighed, som vi er glade for kunne falde på plads” siger Daniel Rommedahl.






Lyngby Boldklub
Hillerød Fodbold
Ac Horsens
Hvidovre IF
Esbjerg fB
AaB
Kolding IF
B.93