Hillerød Fodbold er glade for at kunne annoncere ansættelsen af Peter Sørensen som ny Talentchef i klubben pr. 1. januar 2026.

Peter Sørensen får med rollen som talentchef det øverste ansvar for klubbens talentudvikling – herunder etablering og drift af ungdoms- og akademi systemet, samarbejde med trænere og øvrige sportslige ledere samt udvikling af individuelle spillere med henblik på førsteholdet.

Formand i Hillerød Fodbold, Pernille Thrane, og formand for Hillerød Fodbold Elite A/S, Jesper Lolk Nielsen, er begge enige om, at med ansættelsen af Peter Sørensen som talentchef i moderklubben er klubben på vej videre sammen – også når det gælder talentudviklingen. Begge parter ser fælles frem til at følge udviklingen af talentarbejdet i klubben.

Baggrund & kompetencer
Peter Sørensen kommer med en stærk baggrund fra FC Helsingør Talent og har dokumenteret erfaring med talentudvikling, uddannelse af trænere og sportslig strategi.

Hos Hillerød Fodbold vil han bidrage til klubbens ambitiøse mål om at bringe klubben ind i DBU’s Licensmiljø, fremme lokale talenter og styrke forbindelsen mellem ungdoms- og seniorfodbold.

Fokusområder for talentchefen
• Skabe og implementere en struktureret udviklingsmodel for ungdomsholdene
• Sikre tæt samarbejde mellem ungdoms-, akademi- og seniorniveau
• Udvikle trænere og ledere med fokus på individuel spillerudvikling
• Forstærke klubbens lokale forankring og talentfastholdelse i Nordsjælland
• Etablere klare spillestilsprincipper og overgangsmodeller til seniorfodbold

 

Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Peter Sørensen, og til sammen at løfte talentarbejdet i Hillerød Fodbold til næste niveau.

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub1895432
2    Hillerød Fodbold1895432
3    Ac Horsens1885529
4    Hvidovre IF1878329
5    Esbjerg fB1892729
6    AaB1875626
7    Kolding IF1875626
8    B.931864822
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0