Berzan Kucukyildiz forlænger med Hillerød Fodbold Elite frem til 2027

Hillerød Fodbold Elite og Berzan Kucukyildiz har forlænget samarbejdet, så den 25-årige midtbanespiller nu har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027.

Siden sin ankomst til Slotsbyens Hold har Berzan været med til at løfte klubben til nye placeringer i Betinia Ligaen. Samtidig har han kæmpet sig tilbage fra to korsbåndsskader på blot to et halvt år. Med sit stærke mindset og sin store motivation har Berzan været en vigtig profil i truppen og er i dag også en del af anførergruppen.

Berzan står foreløbig noteret for 60 kampe i Hillerød-trøjen med seks mål og to assists til følge. I hele maj måned har han været fast mand i startopstillingen, blot fire måneder efter sin tilbagevenden fra sin anden genoptræning efter en korsbåndsskade.

Christian Lønstrup om forlængelsen

Manager Christian Lønstrup udtaler i forbindelse med forlængelsen:

”Vi er meget tilfredse med at forlænge med Berzan, som efter sine to alvorlige skader er kommet tilbage og hurtigt har vist, at han kan nærme sig sit topniveau igen. De seneste kampe har Berzan virkelig vist sig som den leder, han er på banen, og hvor vigtig han er for vores spil. Berzan besidder nogle stærke værdier, som vi vægter højt i klubben, og derfor er det vigtigt for os at beholde en profil som ham på holdet.

Han har tydeligt bevist over for hele Fodbolddanmark, hvilken fighter han er med sin historie. Derfor er han også blevet et stort forbillede i lokalmiljøet for unge mennesker og giver dem troen på aldrig at give op.”

Berzan om at fortsætte i klubben

Berzan Kucukyildiz glæder sig også over forlængelsen:

“Jeg har været i klubben i fire år nu, og det har været en vild rejse at være en del af. Både trænerne og de spillere, som har været her gennem årene, har været med til at løfte klubben til et nyt niveau sæson efter sæson.

Som en del af anførergruppen føltes det naturligt at forlænge med en klub, som allerede har givet mig så meget. Jeg vil gerne være med til at tage klubben videre til næste niveau, ligesom vi har gjort hvert år.

Samtidig føler jeg også, at jeg har mere at bevise efter de seneste to sæsoner, som har været præget af mine korsbåndsskader. Klubben har været utroligt støttende gennem hele forløbet. Da jeg fik min første skade, var klubben hurtigt ude og gav mig en længere forlængelse, så jeg ikke skulle bekymre mig om min fremtid. Derfor føles det også naturligt for mig at give noget tilbage til klubben og gøre alt, hvad jeg kan, i den kommende sæson.”

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub22126442
2    Hvidovre IF22109339
3    Hillerød Fodbold22107537
4    Esbjerg fB22114737
5    Kolding IF2296733
6    Ac Horsens2286830
7    AaB2277828
8    B.9322841028
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0