På fredag starter sæsonen igen, når Hillerød Fodbold Elite spiller årets første turneringskamp i 2026 efter næsten tre måneders pause fra Betinia Ligaen.

Spillerne har været igennem en lang pre-season, hvor der har været store krav til både disciplin, fysik og forberedelse. En vinterpause uden turneringskampe stiller ekstra krav til truppen for at holde formen ved lige og sikre, at fundamentet er på plads, når det igen gælder point.

 

Fysisk træner Mathias Bjerre har siden sin ankomst i januar haft ansvaret for at bringe spillerne i den rette form frem mod forårspremieren.

“Vi har doseret træningen individuelt og sørget for, at alle har fået de nødvendige minutter. De nye spillere er blevet integreret og bragt i kampform, og vi har gradvist øget belastningen gennem hele opstarten.

Spillerne vendte tilbage i rigtig fin form, hvilket gjorde, at vi tidligt kunne arbejde med spillet. Det betyder, at vi står et rigtig godt sted fysisk nu og er klar til forårspremieren.”

Med både kampminutter og kontinuerlig fysisk progression gennem vinteren er fundamentet lagt for forårssæsonen.

 

Fredag venter AaB på Aalborg Portland Park

Forårspremieren spilles fredag aften, når vi gæster AaB på Aalborg Portland Park med kampstart kl. 19.00.

Er du ikke med i Aalborg, er der mulighed for at følge kampen sammen med andre Hillerød-fans på Selskovvej 76, hvor medlemmer af Hillerød Fodbold kan se opgøret i fællesskab.

Nu gælder det igen og fokus er rettet mod at omsætte en stærk opstart til point i Betinia Ligaen.

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub22126442
2    Hvidovre IF22109339
3    Hillerød Fodbold22107537
4    Esbjerg fB22114737
5    Kolding IF2296733
6    Ac Horsens2286830
7    AaB2277828
8    B.9322841028
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0