Transferstatus fra Rommedahl og Lønstrup

Vinterens transfervindue er lukket, og dermed er en travl og intensiv periode afsluttet for manager Christian Lønstrup og CEO Daniel Rommedahl.

Et vindue, der har budt på både afgange, tilgange og store beslutninger, og som samlet set efterlader Hillerød Fodbold Elite i en stærk og positiv position frem mod forårssæsonen.

 

Rommedahl: Strategisk vindue med fokus på det sportslige

Der har været både til- og afgange i Hillerød hen over vinterens transfervindue, som CEO, Daniel Rommedahl mener har været et udtryk for Hillerøds ambitioner og strategi:

Det sportslige er afgørende, og vi har samlet som klub haft et stort fokus på at stå fast på vores langsigtede strategi om at udvikle Hillerød Fodbold til det næste niveau. Eksempelvis har der været flere henvendelser på spillere, hvor vi har takket nej, fordi Hillerød som klub er i gang med at løfte sig. Det gælder også omkring transfers”, siger Daniel Rommedahl, der blandt andet glæder sig over, at Rezan Corlu er blevet en del af truppen:

At en spiller af den kaliber nu ser Hillerød som attraktiv klub, er et skulderklap til alle. Vi er stadig en klub, der vil udvikle dygtige spillere, men vi har også ambitioner om at være et sted etablerede navne gerne vil hen” siger Daniel Rommedahl.

Vinterens mest markante salg var af Victor Dedes. Et salg, der både understreger klubbens evne til at udvikle spillere – men også den strategiske retning, Hillerød Fodbold Elite arbejder efter:

Vi solgte Victor Dedes i en stor handel, som er et klart signal om, at vi kan udvikle spillere hurtigt og skabe stor værdi både sportsligt og økonomisk. Det giver os mulighed for at investere yderligere i setuppet omkring holdet og klubben, hvilket er afgørende for vores fortsatte udvikling”, siger Daniel Rommedahl, der også forholder sig til det bud, der kom på Saman Jalaei:

”Det har fyldt en del i medierne, og vi var for så vidt åbne for et salg, men kunne ikke finde en økonomisk løsning, der gav mening for alle parter. Det har vi haft en god og åben dialog med Saman og hans bagland omkring, og alle glæder sig over, at han fortsat er Hillerød-spiller.

Dog er der stadig transfervinduer som stadig er åben, omkring i Europa og dermed kan der stadig ske handler ud af klubben, hvis det er det korrekte for alle parter.” siger Rommedahl

 

Lønstrup: Tilfreds med truppens sammensætning

Manager Christian Lønstrup er også tilfreds med den trup, der står klar efter vinterens transfervindue:

“Vi er overordnet meget tilfredse med den trup, vi står med efter transfervinduet. Der har været bevægelse både ind og ud, men vi synes, vi har ramt en god balance mellem kvalitet, konkurrence og bredde. Jeg synes også, at vinduet viser, at vi virkelig rykker os med tilgangen af Rezan Corlu, som for ikke lang tid siden havde været helt utopi i Hillerød. Nu er det blevet muligt, ligesom salgene også viser, at vi er vokset” siger Lønstrup, der som nævnt har sagt farvel til Victor Dedes:

”Det er klart, at et salg som Victor Dedes altid gør ondt sportsligt, men vi er rolige i forhold til det. Vi har fået flere gode løsninger og backup på positionerne, og vi har en trup med et højt generelt niveau – og hvor vi også har fået nogle rigtigt dygtige spillere ind” fortæller Christian Lønstrup.

 

I vinterens transfervindue er Rezan Corlu, Pætur Petersen, Mads Julø, Sebastian Larsen og Frederik Heiselberg kommet til Slotsbyens Hold. Alle er allerede faldet godt til i truppen og indgår i konkurrencen om pladserne frem mod sæsonstart:

”Tilgangene har allerede vist sig godt frem, og konkurrencen på pladserne er blevet højere, hvilket kun er positivt. Nu handler det om at arbejde videre med truppen og få lagt det sidste på frem mod sæsonstart. Vi glæder os og er meget fortrøstningsfulde før det super spændende forår” siger Christian Lønstrup.

 

Med transfervinduet lukket kan fokus nu rettes fuldt mod forberedelserne frem mod sæsonstart, hvor Slotsbyens Hold skal bygge videre på det fundament, der blev skabt i efteråret og jagte en top seks placering i Betinia Ligaen.

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub21125441
2    Hvidovre IF2199336
3    Esbjerg fB21113736
4    Hillerød Fodbold2197534
5    Ac Horsens2186730
6    Kolding IF2186730
7    B.932184928
8    Aarhus Fremad2169627
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0