Hillerød Fodbold Elite har indgået en transferaftale med den norske klub FK Haugesund om salget af Rasmus Møller.

Den 25-årige midtstopper forlader Slotsbyens Hold efter 2,5 år i klubben. Rasmus Møller kom til Hillerød i sommeren 2023 fra AB og har siden udviklet sig til en vigtig del af holdet. I alt blev det til 57 kampe i den sorte og orange trøje, og i denne sæson har han været en fast del af bagkæden.

Salget markerer endnu et skridt i klubbens udvikling, hvor spillere både får mulighed for at tage næste skridt i karrieren, samtidig med at klubben fortsat arbejder strategisk med truppen.

 

Christian Lønstrup: Vemodigt farvel

Manager Christian Lønstrup sender Rasmus Møller videre med både stolthed og vemod:

“Det er altid vemodigt at sige farvel til en spiller som Rasmus. Han har været en vigtig del af holdet siden sin ankomst og har leveret stabile præstationer over en længere periode.

Rasmus har arbejdet hårdt hver eneste dag og udviklet sig både som spiller og som person, og det her skifte er et naturligt næste skridt i hans karriere. Vi ønsker ham alt det bedste i Norge og takker ham for en stærk indsats i Hillerød.”

 

Rasmus Møller: En speciel tid i Hillerød

Rasmus Møller ser tilbage på sin tid i klubben med stor taknemmelighed:

“Jeg har haft nogle virkelig gode år i Hillerød, og klubben vil altid have en speciel plads hos mig. Jeg har udviklet mig meget både sportsligt og menneskeligt, og jeg er taknemmelig for den tillid, jeg har fået fra trænere, stab og holdkammerater.

Det har ikke været en nem beslutning at sige farvel, men muligheden for at prøve kræfter med udlandet føles som det rigtige skridt nu. Jeg vil gerne sige tak til alle i og omkring klubben og jeg ønsker drengene alt det bedste fremover.”

 

Alle i Hillerød Fodbold Elite ønsker Rasmus Møller held og lykke i FK Haugesund og på hans videre rejse i norsk fodbold.

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub21125441
2    Hvidovre IF2199336
3    Esbjerg fB21113736
4    Hillerød Fodbold2197534
5    Ac Horsens2186730
6    Kolding IF2186730
7    B.932184928
8    Aarhus Fremad2169627
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0