Mens 2024 rinder ud er vi klar til at byde 2025 velkommen. Der har været mange oplevelser i det forgangne år som vi Hillerød Fodbold Elite kan kigge tilbage på med glæde. Året har budt på mange nedslagspunkter som vi har talt med bestyrelsesformand Jesper Lolk-Nielsen omkring.

 

En nytårshilsen fra vores bestyrelsesformand, Jesper Lolk-Nielsen

Lige om lidt træder vi ind i 2025, og jeg vil i den anledning benytte lejligheden til at reflektere over den rejse vi har været på“.

For snart 3 år siden, i primo 2022, etablerede en gruppe lokale investorer et selskab med navnet ”Hillerød Fodbold Elite” med det formål at varetage driften af klubbens bedste hold som på det tidspunkt lå i 2. division. Målsætningen var på det tidspunkt at skabe et bæredygtigt fundament således at holdet indenfor en kort årrække kunne rykke op i landets næstbedste række, NordicBet Ligaen. Som alle ved rykkede holdet, temmelig uventet, allerede op få måneder efter selskabet var etableret, en fantastisk præstation, men det er ingen hemmelighed at det lagde et enormt pres på vores organisation som på det tidspunkt slet ikke var gearet til de øgede krav og forventninger der er i NordicBet Ligaen, herunder et stadion setup der, via en 12 måneders dispensation, kunne blive godkendt til afvikling af vores hjemmekampe. Mod alle odds fik vi på få uger, og via en kæmpe arbejdsindsats, etableret de nødvendige faciliteter, vi fik opgraderet den sportslige sektor, vi fik opgraderet spillertruppen, vi fik opgraderet sundhedssektoren, alt dette takket være en enorm opbakning fra ansatte, frivillige, investorer og sponsorer“.

Mens spillerne og staben i den første sæson kæmpede inden på banen, blev der udenfor banen kæmpet med kommunen for at få opgraderet Hillerød Stadion med de nødvendige faciliteter, således at vi kunne fortsætte med at afvikle vores hjemmekampe på stadion. Her snart 3 år efter vi rykkede op, er der desværre stadig ikke fundet en løsning. Vi spiller vores ”hjemmekampe” i Farum, og fra sommeren 2025 har udlejer (FCN) meddelt os at vi ikke længere kan benytte deres stadion. Vi står derfor overfor en enorm udfordring, og jeg håber inderligt at kommunen nu forstår alvoren i at vi skal have fundet en løsning så vi, i 2025, kan komme hjem til Hillerød og spille“.

“Rent sportsligt har vi aldrig stået et bedre sted, vi er gået på vinterferie på en historisk 6. plads og vi har for alvor fået sat Hillerød Fodbold på fodboldlandkortet. Vi får meget ros for vores måde at spille underholdende fodbold på, og vi ser frem til et spændende forår hvor vi håber på at slutte i top 6. Det vil i givet fald være en endnu en vanvittig præstation med tanke på at vi spiller alle vores kampe på ”udebane” og dertil har ligaens laveste budget. I min optik er vi et bevis på at det ikke er nok at have adgang til mange penge og flotte faciliteter, først og fremmest skal man sørge for at have en kompetent og afstemt ledelse, såvel sportsligt som kommercielt, og dertil skal man have et stærkt fællesskab og et ”godt omklædningsrum” hvor spillerne trives, og hver dag drives af ambitionen om at blive endnu bedre til deres fag”.

Jeg vil slutteligt, på Hillerød Fodbold Elite’s og egne vegne, rette en stor tak til vores ansatte og vores frivillige i Hillerød Fodbold Elite, jeres passion og dedikation er afgørende for at vi kan komme i mål med vores ambitioner. Dertil skal lyde en stor tak til vores fantastiske partnere, til klubbens medlemmer, til vores fans, og til alle jer der følger os i det daglige. Jeres støtte er afgørende, og vi glæder os til at jagte nye højder sammen med jer i det kommende år“.

 

Godt nytår.

Med venlig hilsen

Jesper Lolk-Nielsen, Bestyrelsesformand

 

Der skal lyde en stor tak til vores partnere, fans, frivillige og alle dem der følger os i det daglige. Vi får brug for jer når vi går et spændende 2025 i møde hvor vi endnu engang vil jagte nye højde sammen med jer.

Vi ønsker jer alle et rigtig godt nytår og håber at i kommer godt ind i 2025.

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    OB22147149
2    FC Fredericia22131840
3    Ac Horsens22124640
4    Hvidovre IF22106636
5    Kolding IF2297634
6    Esbjerg fB221111034
7    Hillerød Fodbold2288632
8    Hobro IK22751026
0
Empty Cart Your Cart is Empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Powered by Caddy