Partnerchef søges til Hillerød Fodbold Elite (ER BESAT)

Vi søger en partnerchef til Hillerød Fodbold Elite. Drømmer du om at være med på en spændende fodboldrejse, så læs mere om vores nyopslåede stilling.

Drømmer du om at være med på en spændende fodboldrejse?

Og kunne du tænke dig at være med til at udbygge vores partner (sponsor)- og erhvervsnetværk samt vedligeholde eksisterende partnere?
– så er du måske vores nye partnerchef?

Hvem er Hillerød Fodbold Elite?
Vi er grundlagt af en række lokale investorer i februar 2022, og har som målsætning at føre Hillerød Fodbolds 1. hold op i toppen af dansk fodbold. På de få måneder vi har været i gang, har vi formået at øge antallet af partnere markant – og vi har derfor brug for dig til at udbygge og vedligeholde vores partnernetværk.

En stilling med masser af ansvar
Du får ansvaret for at opsøge, udbygge, og drifte vores partnernetværk, herunder booke møder, udarbejde tilbud og rapportere aktiviteter i vores CRM system (Clubtimiser). Du skal på vegne af vores partnere kunne tænke ud af boksen, og sørge for at de indgåede aftaler skaber værdi for begge parter. Denne stilling er en livsstil og din passion for fodbold er afgørende. Du bliver en aktiv medspiller under afvikling af vores kampe og events, og skal sikre at vores partnere får en unik oplevelse uanset resultatet. Din arbejdsuge og vores årshjul følger turneringsplanen.

Du bliver en del af vores kommercielle afdeling
Du refererer direkte til vores administrerende direktør. Der ligger ikke personaleansvar i rollen, men du får verdens bedste produkt under armen, og er med på et vinderhold både på, og udenfor banen. Dertil får du en hverdag i et professionelt og dynamisk miljø, med dygtige og passionerede kollegaer som brænder for Hillerød Fodbold Elite. Sidst men ikke mindst bliver du en del af en organisation og et hold, som for første gang i Hillerød Fodbolds historie er i 1. Division (NordicBet Ligaen).

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Vejle Boldklub 10 8 0 2 24
2    Hvidovre IF 10 7 2 1 23
3    SønderjyskE 10 6 2 2 20
4    Næstved BK 10 5 4 1 19
5    FC Helsingør 10 6 0 4 18
6    Vendsyssel FF 10 5 2 3 17
7    HB Køge 10 4 2 4 14
8    Fremad Amager 10 3 2 5 11