Lønstrup efter 2-1 sejr: “Spillerne fortjener stor ros”

En stærk indsats mod Lyngby sikrede en vigtig 2-1 sejr, og Manager Christian Lønstrup var både stolt og lettet efter opgøret.

“Det er aftenkampe som denne, vi trænere lever for. Når duggen lægger sig, lyset er tændt og banen står skarp, det minder os om dengang jeg selv spillede. Og når man ovenikøbet går derfra med en sejr, så er det bare endnu bedre,” fortæller Lønstrup.

Kampen vendte efter svær start

Det var dog ikke uden udfordringer, for Lyngby lagde hårdt fra land og pressede os.

“Vi spiller mod et stærkt nedrykkerhold, som kommer med højere tempo end vi er vant til. Det første kvarter er vi på hælene, giver dem et mål og et par store chancer. Men vi får justeret undervejs, Witt tager ansvar i den centrale akse, og vi finder efterhånden de rigtige rum. Da vi scorer, kan man mærke, at vi bliver farlige og får mere tro på tingene,” siger Lønstrup og tilføjer:

“I anden halvleg spiller vi os bedre ind, får længere sekvenser på bolden og det hjælper selvfølgelig, at de får et rødt kort. Vi ender også selv i undertal til sidst, men jeg synes kampen var spændende. Drengene viser stor styrke ved at rejse sig efter den svære start.”

Solid defensiv og en stærk keeper

Spændingen blev intens i de sidste minutter, hvor vi selv måtte spille med ti mand. Alligevel lykkedes det at holde Lyngby fra fadet.

“Der er man afhængig af en god keeper. Kappenberger holder os inde i kampen, og samtidig viser Witt, William og Møller, som faktisk ikke skulle have startet, stor styrke i nærkampene og bevarer roen. Selv frisparket til sidst, hvor vi trækker et gult kort og dermed får rødt, er egentlig godt taget, fordi det bryder en farlig situation. Den slags detaljer og vores evne til at stå fast gør, at vi kan vinde sådan en kamp,” forklarer Lønstrup.

Fokus på truppen og transfervinduet

Med flere profiler i stærk form glæder Lønstrup sig over bredden i truppen, men han understreger også, at arbejdet fortsætter.

“Jeg er rigtig glad for spillerne, de har haft det hårdt på det seneste, men de viser modstandskraft og sammenhold. Vi vil altid gerne have to spillere på hver position, som kan konkurrere, og derfor er vi heller ikke færdige på markedet. Det kan både blive til spillere ind og ud. Men jeg synes, vi har en stærk gruppe, som har stået igennem meget, og det gør os kun bedre,” afslutter han.

Facts omkring kampen – Betinia Ligaen, 6. Spillerunde

Lyngby BK – Hillerød Fodbold (1-2)

13. min 1-0 Gustav Fraulo

28. min 1-1 Adrian Justinussen

78. min 1-2 Lucas Bøje Larsen

Gule kort Lyngby: 19. min Lucas Sandgrav, 75. min Lucas Sandgrav

Røde kort Lyngby: 75. Min Lucas Sandgrav

Gule kort Hillerød: 83. min Poul Kallsberg, 86. min Lucas Bøje-Larsen, 89. min Saman Jalaei, 91.min Saman Jalaei

Røde kort Hillerød: 91. min Saman Jalaei

Lyngby BK (4-2-3-1): Jonathan Aegidius, Oscar Buur (79. min Johan Meyer), Tobias Storm, Mihajlo Ivancevic, Gustav Mortensen, Peter Langhoff, Lucas Sandgrav, Gustav Fraulo (79. min William Steindorsson), Bror Blume (68. min Jesper Cornelius), Simon Colyn (68.min Dani), Frederik Gytkjær (56. min Isak Thorvaldsson)

Hillerød Fodbold (3-4-2-1): Adrian Kappenberger, Cornelius Allen, William Glindtvad, Jonathan Witt, Rasmus Møller, Victor Dedes (69.min Lucas Bøje-Larsen), Nicklas Bjerre-Schmidt (57.min Alessio Alicino), Mikkel Mouritz, Adrian Justinussen (80. min Poul Kallsberg), Saman Jalaei, Monday Etim

Dommer: Sebastian Friis Aagerup

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub1895432
2    Hillerød Fodbold1895432
3    Ac Horsens1885529
4    Hvidovre IF1878329
5    Esbjerg fB1892729
6    AaB1875626
7    Kolding IF1875626
8    B.931864822
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0