Jackie Rasmussen fratræder som administrerende direktør i Hillerød Fodbold Elite

Efter mere end 10 år i Hillerød Fodbold og Hillerød Fodbold Elite har Jackie Rasmussen takket ja til en ny stilling som sportschef i den norske Eliteserieklub Strømsgodset. Jackie tiltræder rollen den 1. januar 2026.

Bestyrelsesformand i Hillerød Fodbold Elite, Jesper Lolk-Nielsen, udtaler:
“Jeg er ærgerlig over, at vi mister en kapacitet som Jackie. Han har haft stor betydning for den flotte rejse, klubben har været på. Omvendt er jeg stolt over, at vi kan sende ham videre til en traditionsrig klub som Strømsgodset, der står bag to norske mesterskaber og fem pokaltitler. Vi er allerede i gang med at finde hans afløser.”

Indtil en ny administrerende direktør er på plads, vil Jesper Lolk-Nielsen fungere som interim direktør.

Jackie Rasmussen udtaler:
“Det er dybt vemodigt at skulle sige farvel til en klub, der har været en enormt stor del af mit liv i mere end 10 år – en klub, som er blevet en familie for mig. Beslutningen har været ekstremt svær, men jeg er tryg ved, at Hillerød Fodbold Elite står et rigtig godt sted. Lige nu kan jeg næsten ikke rumme alle de følelser, der følger med, men jeg håber, at alle vil huske de gode stunder og de resultater, vi har skabt sammen. Jeg glæder mig til at følge klubben fremover – den er i utrolig gode hænder. En stor tak til alle i og omkring klubben, som har været en del af dette vilde projekt og mit liv gennem så mange år. En særlig tak til Jesper, som har troet på mig og givet mig et stort ansvar.”

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub22126442
2    Hvidovre IF22109339
3    Hillerød Fodbold22107537
4    Esbjerg fB22114737
5    Kolding IF2296733
6    Ac Horsens2286830
7    AaB2277828
8    B.9322841028
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0