På kontoret kan du lige nu møde et nyt ansigt – vores praktikant Sejr fra Sputnikskolen. Han vil være en del af klubben frem til starten af april og får mulighed for at prøve kræfter med alle afdelinger.

Sejr drømmer om en fremtid i fodboldbranchen, hvor særligt rollen som sportsdirektør motiverer ham. Samtidig er han nysgerrig på andre muligheder i branchen, hvilket har givet ham en bred indsigt i klubbens forskellige arbejdsområder.

Han startede sin praktik i den kommercielle afdeling, hvor han deltog i møder og arbejdede med nye initiativer for både fans og partnere. Derefter fik han mulighed for at opleve den sportslige afdeling, hvor han udforskede roller som analytiker og holdleder.

Nu har Sejr kastet sig over marketing og har interviewet en af vores nyeste spillere, Jonas Lyshøj, som kom til klubben i vinters efter en periode på college i USA.

Læs hele interviewet med Jonas Lyshøj herunder!

Hvordan har du det i øjeblikket?

“Jeg har det godt. Det har været et rart skifte at komme hjem til Hillerød efter mange år i USA – hjem til familien og trygge rammer, så man hviler lidt mere i sig selv hver dag. Vi har et rigtig godt sammenhold i truppen, som jeg ikke har oplevet på samme måde andre steder. Det er selvfølgelig ærgerligt at være skadet, men det er en del af fodbold, og så handler det bare om at kæmpe sig tilbage på banen sammen med de gode folk omkring mig her i klubben.”

Hvordan opstod din interesse for fodbold?

“Mange af mine skolekammerater spillede fodbold, så jeg begyndte også at spille lidt og meldte mig til i en klub. Jeg fik hurtigt en masse nye venner, og fodbold blev en stor interesse for mig. Jeg så meget fodbold i fjernsynet og var stor fan af FC Nordsjælland, som jeg ofte tog ind og så spille. Det gav mig nogle store idoler at se op til.”

Hvem er den mest udadvendte spiller i truppen?

“Vi har en fantastisk trup, hvor alle hurtigt bliver en del af fællesskabet. De ældre spillere som Witt, Kappenberger og Kasper Enghardt er rigtig gode til at inkludere alle. Som ung eller ny i klubben kan man altid komme til dem med spørgsmål eller en snak, og de er gode til at tage en med ind i fællesskabet. Der er også flere af de yngre spillere, der gør deres for at hjælpe nye hurtigt ind i systemet, men de ældre bidrager med en ro og erfaring, som virkelig styrker fællesskabet.”

Hvordan har det været at skifte fra USA til Danmark?

“Det har været en stor forandring, må man sige. I USA er alting meget stort og bredt, og de er gode til hurtigt at tage hånd om én og hjælpe én på plads. Herhjemme er det lidt mere ‘hver mand for sig selv’, men til gengæld er kulturen mere hyggelig og familiær. Jeg skiftede fra Boston tilbage til min barndomsklub i Hillerød, så det har været rart at komme hjem til noget, jeg kender. Det har gjort skiftet nemmere, og jeg er super glad for den beslutning, jeg har taget.”

Hvordan holder man sig i god mental form?

“Fodbold er både fysisk og psykisk, men det mentale aspekt fylder mest. Hvis du har en stærk psyke, får du også en bedre selvtillid og tør tage flere chancer, hvilket kan gøre en forskel både på og uden for banen. Det kræver, at du hurtigt kan skifte fokus mellem spillet og det, der sker omkring dig.

I USA lærte vi, at man skal være lidt mere ligeglad med, hvad andre tænker, og i stedet være tro mod sig selv. På banen kan du ikke altid høre dine holdkammerater, så det er vigtigt at stole på sig selv og sine beslutninger.”

 

 

Relaterede nyheder

Billede

1. Division

POSKLUBKVUTPOINT
1    Lyngby Boldklub1685329
2    Hillerød Fodbold1685329
3    Hvidovre IF1668226
4    Esbjerg fB1682626
5    AaB1674525
6    Ac Horsens1674525
7    Kolding IF1664622
8    B.931663721
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0